|
Historisk notat om slægter i Vends, Vejlby på Fyn af Karen Greve Straarup, Randers februar 2008. Opdateret november 2009: I nyere tid Anders Andersen Buse og Anne Iversdatter: Anders Buse er født omkring 1630 i Koelbjerg, Vissenbjerg sogn. Fødestedet er oplyst i kirkebogen i Kauslunde ved hans begravelse, det er hans forældres navne også. Han ses første gang i Vejlby sogn ved sit ægteskab med Anne Iversdatter som ved vielsen er fra Aulby. De blev viet i Vejlby Kirke 9. okt. 1660. Anne Iversdatters forældre: Et forsigtigt gæt lyder på Iver Iversen og Kirsten ..sdatter. Om hun var født i Aulby, Vejlby sogn eller bare opholdt sig der, da hun blev gift med Anders i 1660 er uvist. Kirkebogen oplyser, at hun var 74 år ved sin død i 1708. Fødesogn oplyses ikke. Efter vielsen opholdt de sig på Aulby Mølle, hvor Anders blev møller, og her opstår forvirringen, for derefter blev han ofte kaldt Anders Møller eller bare Anders Andersen på Aulby Mølle. Børnene: Iver f. 1661, Maren f. 1663, Kirsten f. 1664, Anne f. 1665 blev født i Aulby Mølle, Vejlby sogn. Anders f. o 1667 og død Apr 1667 må også være født i Aulby Mølle, men hans dåb har jeg ikke fundet. Ved begravelsen skrives i kirkebogen: Anders Andersens barn i Aulby Mølle. Karen f. før 1670 er ikke fundet i kirkebogen ved dåb (Vejlby eller Kauslunde). Hun blev viet i Kauslunde Kirke 1697 til Rasmus Jespersen. Bodil f. 1671 i Skrillinge, Kauslunde sogn. Hun blev gift ind i matr nr 11 i Staurby. Anders f. 1673 og død i august 1681, også født i Skrillinge og begravet i Kauslunde. Yngste barn var: Hans (vores Hans Andersen Buse) blev født 1675 i Skrillinge i Kauslunde sogn. Ved dåben skrives faderen som Anders Buse. På dette tidspunkt boede forældrene altså i Skrillinge. Flere kilder meddeler, at de fik 8 børn, og at Iver var den ældste og Hans den yngste. Der blev nu født en søn mere, men han døde som spæd og er sikkert ikke nævnt i skiftet efter moderen. Børnenes videre skæbne: Iver blev gift I Vejlby og overtog fæstet af matr nr 15 i Staurby. 8 børn. Maren blev gift 1688 i Kauslunde Kirke med Peder Jørgensen i De boede 1689 i Svenstrup og 1700-1703 i Skrillinge, begge steder ligger i Kauslunde sogn. 6 børn. Kirsten blev gift ind i Lambæksgård i Kauslunde sogn (med Anders Mortensen). Hun blev gift i alt 3 gange og fik 12 børn. Hun var på Lambæksgård til sin død. Anne blev gift 1701 i Kauslunde sogn med Laurits Knudsen. De boede i Kærby, Asperup sogn. Anders f.o. 1667 døde som spæd, begravet i Vejlby Kirke. Karen blev gift 1697 i Kauslunde Kirke med Rasmus Jespersen. Deres videre skæbne er ikke undersøgt. Bodil blev gift 2 gange. Første gang i 1705 i Kauslunde Kirke med Jørgen Hansen, gårdfæster i Bøgelund. Efter hans død blev hun i 1713 gift i Vejlby Kirke med Rasmus Pedersen, matr nr 11 i Staurby. Da også Rasmus døde, førte hun selv fæstet videre, til sønnen Jørgen kunne overtage det i 1747 Hans (vores Hans Andersen Buse) blev fæstebonde på Karensminde (ja, det hed den ikke dengang og lå jo også inde i Staurby). Gift 3 gange. De første to hustruer døde meget unge. I 1711 blev han gift i Kauslunde Kirke med Berithe (Berthe) Olesdatter, som han levede sammen med til 1740, hvor de døde samme år. Der er god mening i at hente en hustru i Kauslunde sogn, de har kendt hinanden godt, hvilket fadderskaberne viser. 2+1+10 børn. Anders f. 1680 død aug. 1681. *** I perioden 1661-1668 blev såvel Anders Buse (Møller) som hustruen Anne flittigt benyttet som faddere og gudmor i Vejlby sogn I 1666 var Anders fadder til et barn i Kauslunde sogn, men der står i kirkebogen, at han var fra Aulby Mølle. Såvel i 1674 som 1675 og årene derefter var de også ofte fadder eller gudmor til børn i Kauslunde sogn. Det ophørte gradvist hen mod 1680 (da fik de jo heller ikke selv flere børn). Familien må altså have boet på Aulby Mølle i perioden 1661-1667. I Hindsgavls matrikel 1664 findes Anders Andersen på Aulby Mølle. 1668 optræder Anders Buse såvel i Aulby som Skrillinge og herefter udelukkende i Skrillinge. Men det uforklarlige er et par af børnene der skal være født i årene 1667-1674 og ikke er fundet ved dåb. Ganske vist er kirkebogen meget medtaget i den periode, men de fleste er nogenlunde genkendelige. Efter Anders Buses død blev Anne Iversdatter gift med Jørgen Stephensen (Staffensen, Stephansen), som overtog fæstet. Det er Jørgen Staffensen der udreder de 19 sletdaler til Hans Andersen Buse i 1708, og som Hans Buse kvitterer for. Der blev holdt skifte efter faderen Anders Andersen Buse i 1692. Begge skifter findes i Hindsgavls Godsarkiv. Hans Andersen Buse og Berithe Olesdatter 1675-1740 1688-1740 Disse to personers efterslægt boede i Vejlby sogn, Vends herred på Fyn, og i dette sogn blev de stort set de næste 200 år. Slægtens historie i denne periode bliver da næsten Staurbys historie. Barndom og ungdom: Hans Andersen Buse blev døbt den 8. august 1675 i Kauslunde Kirke, født på gården i Skrillinge som yngste barn af Anders Andersen Buse og Anne Iversdatter som omtalt ovenfor. Ved dåben var der flere faddere fra Middelfart, og Magister Hansens hustru fra Middelfart bar ham. Han var kun 15 år gammel, da hans far døde. 3 år efter giftede moderen sig igen, men Hans undgik, som det ellers skete for mange andre børn, at få halvsøskende. Der blev ikke født børn i moderens nye ægteskab. Hvad han lavede indtil 1706 er ikke dokumenteret, men det kan tænkes, at han havde været landsoldat samtidig med, at han var karl på nogle gårde. Hans fødegård var fæstegård under Hindsgavl Gods, og herfra kunne han udskrives som soldat. Hindsgavl Gods har ført en omtumlet tilværelse, det har været under kronen, og fra 1696 under forskellige private ejere. Hans Andersen Buse fæste af gården og hans 2 første ægteskaber: I 1707 ses Hans Andersen Buse (Hans Buse) som fæster af matr nr 17, den gård der mange år senere blev til Karensminde. I Hans Buses tid lå den inde i Staurby som de øvrige gårde. Om Hans Buse havde gået i skole er uvist, men derimod er det helt sikkert, at han havde lært at skrive. Hvis børn i 1600-tallet fik noget skolelærdom, var det læsning først (bibel, katekismus, salmebog), derefter kunne det være skrivning og regning i den nævnte rækkefølge. Deraf kan det sluttes, at Hans i hvert fald havde lært at læse og skrive. Der kan have været tale om privatundervisning, undervisning hos præsten eller degnen (kirkesangeren), eller måske kendte familien den Magister Hansen i Middelfart, hvis hustru bar ham til dåben? Det er i det mindste højst usædvanligt at en karl i 1708 kan skrive så flot, - ikke blot underskriften, men hele teksten. Hans Andersen Buse kan ikke have været en helt almindelig bondekarl.
I 1708 døde hans mor, og der blev holdt skifte. I den forbindelse kvitterer Hans Andersen Buse med smuk skrift for modtagelsen af sin arv, 19 sletdaler og skriver samtidig, at han og hans søskende dermed ikke har mere til gode i boet. Moderen havde giftet sig med en meget yngre mand, som overtog fæstegården. Efter moderens død giftede han sig derefter med en ung pige. De øvrige søskende havde sikkert fået deres arv som medgift ved deres giftermål nogle år før. 19 sletdaler svarede vel godt og vel til en karls årsløn, men det er vanskeligt at bedømme beløbsstørrelserne. To år tidligere, 24. oktober 1706 var Hans Andersen Buse blevet viet i Vejlby Kirke med Anna Jensdatter fra Staurby, og derefter ser det ud til at de fik gården matr. nr. 17 i Staurby i fæste (senere Karensminde). Hvordan var der i Staurby? Ja, årene før havde i hvert fald været hårde tider for fæstebønderne. I 1660 var 9 af Staurbys 18 gårde mere eller mindre øde. 1658-59 havde været dårlige høstår, og 1661 blev direkte et misvækstår, så da man i 1661 gjorde eftervirkningerne af svenskekrige, pest og misvækst op, var Vejlby sogn hårdest ramt af alle i Vends herred. Gården, matr nr 17 blev i 1664 nævnt som en stor gård, mere end 9 tdr. hartkorn og uden landgilde og hoveriforpligtelse. Det er dobbelt størrelse i forhold til de fleste andre fæstegårde i Staurby. Frihed for landgilde og hoveri lyder som en stor fordel, men holdt måske ikke. I det mindste skrives i 1679, at Hans Buses forgænger skyldte landgilde. Hvad der skete med denne forgænger, vides ikke, men kunne man ikke betale, blev man naturligvis ikke ved med at få kredit. Landgilden bestod af en årlig ydelse i korn eller kontanter. Landgilden kunne godt tære så meget på avlen, at der blev underskud, det kan forklare nogle af de unge karles ulyst til at overtage et fæste, somme tider blev de faktisk tvunget til at tage en gård, og mange retssager viser, at de ikke altid bare indordnede sig. Ofte skete det at en bonde kom i gæld til herremanden, fordi han ikke kunne betale landgilden. Det var ikke helt ubekvemt for herremanden, som derved fik bønder der var i et stærkt afhængighedsforhold til godset. I 1681 måtte en fæstebonde forlade gården, og de næste år ser det ud til, at forholdene har været meget vanskelige for fæsterne. Den blev dog tilsyneladende ikke ødegård, før Hans Andersen Buse overtog fæstet. Det var ellers tilfældet med mange gårde i slutningen af 1600-tallet og nogle årtier fremefter, og så kunne en karl blive tvunget til at tage en fæstegård.
Matr 17: Gården er indtegnet med rødt på kortet. Den blå gård helt tæt på er den senere matr 20, Christiansdal. Beliggenheden er omtrent ved Bogensevej 49 i Staurby. På gården har der typisk været 8-10 malkekøer, 6-8 heste foruden nogle få grise, føl og en mængde småkræ som høns og gæs. Det var, hvad avlen kunne række til. Nu fik Hans Andersen Buse altså gård og familie. På en anden gård i Staurby havde hans bror Iver Andersen boet indtil sin død i 1703. Han havde giftet sig ind i matr. nr. 15 i 1681. Måske havde Hans opholdt sig hos broderen (været karl på gården), og måske kan netop broderens død i 1703 have sat gang i Hans Buses planer om at få sit eget fæste. Broderens enke giftede sig hurtigt igen, men der var stadig familiebånd, idet der var 5 små niecer og nevøer på gården. Hans Buse og Anna Jensdatter fik datteren Anne i december 1707, hun døde allerede i maj 1708. Omkring februar 1709 fik de sønnen Jens, som også døde som lille, nemlig i januar 1710. Inden da havde Hans Buse måttet holde begravelse for sin kone Anna, som døde i maj 1709 kun 30 år gammel. Derimellem var som tidligere nævnt hans mor død i 1708. Disse dødsfald er begyndelsen til en hel række triste begivenheder, men heldigvis nåede Hans Buse også at få en familie med voksne børn. Først måtte han dog igennem endnu et meget kort ægteskab. Efter Annas død blev han hurtigt gift igen med den unge Maren Jensdatter, og i 1710 fik de datteren Anna. Det ser ud til, at moderen døde ved denne fødsel, i hvert fald blev hun begravet den 14. juli 1710 kun 25 år gammel, og tilsyneladende blev den nyfødte datter hjemmedøbt og fremstillet i august 1710 og overlevede den første farlige tid af sit liv, men døde måske som barn. På Vejlby Kirkegård havde hans Buse nu 4 grave i løbet af kun 4 år. De to første hustruer kan have været søstre, det så man ofte, idet faderen jo havde sendt en medgift ind i gården med sin første datter. Det er dog ikke dokumenteret. Berithe Olesdatters barndom og ungdom: Der gik et år før Hans Buse indgik i et nyt ægteskab, og denne gang tog han til sit fødesogn Kauslunde, hvor han den 10. april 1711 blev trolovet med Berithe Olesdatter, datter af Ole Hansen og Anne Lauridsdatter. Trolovelsen fandt sted i Svendstrup i hendes stedfaders gård. Efter trolovelsen er hun sikkert draget med til gården i Staurby, som det var skik. Den 28. juni 1711 blev de viet i Vejlby Kirke. Det var en søndag, og det kan muligvis fortælle, at der ikke blev holdt tre dages bryllupsfest, men det skal dog nævnes at mange vielser i Vejlby i disse år fandt sted om søndagen. Der er ikke langt fra Staurby til Skrillinge, og i slægten ses det talrige gange, at der hentes en brud eller brudgom tværs over sognegrænsen. Berithe kom fra en søskendeflok på mindst 4, hvoraf de 2 døde som spæde. Hun voksede op på en gård i Skrillinge i Kauslunde sogn. Faderen døde, da hun var 9 år, og moderen giftede sig naturligvis igen. Hendes ældre søster, Karen blev gift med en mand fra Kauslunde sogn i 1697, samme år som faderen døde. Hans Buse kom jo selv fra Skrillinge, så det er næsten helt sikkert, at han har kendt sin tilkommende udmærket. Hun var 23 år og havde ikke været gift før, han var 36 og som nævnt ovenfor enkemand for anden gang. Berithe Olesdatter og Hans Andersen Buses fælles liv: I Berithe og Hans Buses ægteskab, der kom til at vare livet ud for dem begge, fødtes 8 børn, og af den store børneflok blev de fleste voksne, nu så det endelig ud til, at Hans Buses familieliv skulle få et roligt og harmonisk forløb. De blev flittigt benyttet som faddere ved dåb. Selv havde de jo også ofte barnedåb. På den tid var det lov, at børn skulle døbes inden 8 dage efter fødslen, derfor kan man med rette slutte at dåbs- og fødselsdato ligger meget tæt på hinanden, det forklarer også de mange tilfælde af hjemmedåb. I perioden 1712-32 blev de 8 børn født. Mindst 3 af dem døde som spæde. Berithe og Hans Andersen Buses børn: Deres første barn var datteren Maren, født i juni 1712 og naturligvis opkaldt efter Hans Buses nyligt afdøde kone. Gudmor ved dåben var Madam Baltser i Middelfart. Faddere var Niels Juel og Anders Hansen af Staurby. Maren døde ugift i 1758 og boede da hos søsteren Anna Kirstine i Staurby. Hun var altså den ugifte moster på gården. De næste to børn var drenge, Ole født i januar 1714 og død 5 måneder gammel. Næste søn kom naturligvis også til at hedde Ole, han blev født i juni 1715. Han er ”vores” Ole Hansen Buse og var opkaldt efter sin morfar i Kauslunde sogn. Han overtog fæstet af gården, matr 17 i Staurby (senere Karensminde) efter forældrenes død i 1740. Da blev dobbeltgården delt i 2, hans søster Anna Kirstine og hendes mand fik den anden, som fik matr. nr. 20 (senere Christiansdal). Ole Hansen Buse er min tip-4-oldefar. Jens Hansen Buse var næste søn i rækken, født i 1718. Kirkebogen veksler lidt med at kalde ham gård- eller husmand. Han var husmand i Staurby i 1763 og ved sin død. Han var gift 2 gange, første gang med Maren Hansdatter. I 1763 blev han gift med en pige fra sin mors fødesogn, Skrillinge i Kauslunde. Han og Maren Nielsdatter fik 5 børn. I 1721 fødtes en dødfødt pige. I 1723 fødte Berithe datteren Anna Kirstine. Hun blev som voksen gift med Peder Rasmussen i Staurby. Da forældrene døde i 1740 blev den store gård delt i 2, Anna Kirstine og hendes mand fik den ene (matr. nr. 20, senere Christiansdal) og broderen, vores Ole Hansen Buse fik den anden halvdel, (matr. nr. 17, senere Karensminde). Anna Kirstines mand, Peder Rasmussen var også fra Staurby, født i matr. nr. 11, senere Nørregård. Anna Kirstine fik 7 børn med Peder Rasmussen, hvoraf den yngste, Ole Pedersen senere blev gårdfæster på Christiansdal. Peder Rasmussen døde i 1757, hvorefter hun straks giftede sig med Ole Sørensen fra matr. nr. 10 i Staurby, søn af Søren Andersen Brocher og Karen Rasmusdatter. Selv døde Anna Kirstine i 1788, 65 år gammel. I 1726 blev sønnen Anders født, den lille dreng døde 2 år senere. Kirkebogen meddeler ikke dødsårsagen. I 1728 fødtes datteren Anna Hansdatter. Hun blev ligesom søsteren Anna Kirstine gift med en søn fra matr. nr. 10 i Staurby (senere Højgård), Jørgen Sørensen (bror til Ole Sørensen), og de overtog fæstet af matr. nr. 10. Han var enkemand med 6 børn i det første ægteskab og fik 6 børn med Anna Hansdatter. Jørgen døde allerede i 1772 fra den store børneflok, og børnenes farbror Ole Sørensen blev værge for dem. Anna Hansdatter giftede sig hurtigt igen, blev igen enke og giftede sig 3. gang i 1778 med Hans Clausen. Hun fik ikke børn i de 2 sidste ægteskaber. Claus Hansen var syg eller svagelig, og af den grund frasagde han fæstet på gården, han levede dog endnu 27 år. Anna og Hans blev gamle sammen og var aftægtsfolk på gården matr. nr. 10 til deres død. Anna Hansdatter døde i 1809. Berithe Olesdatter og hans Andersen Buses sidste år: De nåede ikke at se deres børn få familie. Datteren Anne Kirstine blev gift samme år, som de begge døde, de øvrige børn blev gift senere. Da børnebørnene blev døbt, blev Berithe til Birthe. Muligvis havde det i forvejen været bestemt, at sønnen Ole og datteren Anne Kirstine hver skulle have det halve af gården i fæste, men det skete først efter Hans Buses død. Hans Andersen Buse døde i februar 1740 og Berithe i maj samme år. Kirkebogen angiver ikke nogen dødsårsag, Hans var 65 år, Berithe 52. De forældreløse børn kom sikkert i pleje hos deres ældre søskende i Staurby (der var jo 3 søskende i hver sin gård). Allerede på dette tidspunkt ses den tætte forbindelse mellem gårdene i Staurby, og det bliver mere udpræget de næste 50 år. Beboerne på Staurbys gårde var simpelt hen i familie med hinanden på kryds og tværs, for Hans Buse og hans søskende og deres børn kom ind i de fleste gårde ved deres giftermål, og de er altså vores familie alle sammen. Samtidig var der også stadig familiebånd til Aulby Mølle, hvor de ældste af Hans Buses søskende blev født, før familien flyttede til Skrillinge og Rubæks Mølle, hvorfra flere hentede ægtefæller. I kirkebogen kaldes han oftest Hans Buse, men nogle gange skrives navnet fuldt ud: Hans Andersen Buse. Berithe kaldes også Berthe, Hans Buses eller bare hans Buses hustru. Om han fik brug for sin lærdom med skrivning, er ikke til at vide. Kirkebogen kan måske godt antyde, at han var en person, hvis viden man havde respekt for, men det er selvfølgelig en fornemmelse. Det er heller ikke dokumenteret, hvor megen lærdom han iværksatte for sine egne børn. ***** Mange år senere da Ole Hansen Buses søn, Ole Olsen havde fæstet af matr nr. 17: Gården inde midt i Staurby flyttes ud og bliver til Karensminde og Christiansdal. Landbrugsmæssigt kom Ole Olsen til at opleve store forandringer. Da han overtog fæstet var gårdene i Staurby kort tid forinden blevet ”sat lige”, det vil sige reguleret så alle gårde var lige store, havde lige meget hartkorn. I 1770’erne var der kvægpest, der gik hårdt ud over Staurby, og der havde været nogle meget dårlige høstår. Et par af de andre fæstebønder fik endda så store problemer, at de måtte frasige sig deres fæste. Så galt kom det heldigvis ikke til at gå for familien Olsen. En af grundene kan have været, at de havde ”noget på kistebunden”, - et udtryk der i deres tid var rent bogstaveligt: Man gemte værdigenstande og penge på bunden af en af de store kister, der ellers var beregnet til tøj. Antagelsen om at de havde en formue bygger på, at Anne Bendixdatters far kunne låne en formue ud til en købmand i Middelfart. Desuden kunne Ole Olsens bror, Hans betale 150 Rdl i indfæstning på matr. nr. 11 (Nørregård) i 1770. En lignende sum har Ole Olsen sikkert betalt i 1781, og det må formodes, at Oles øvrige søskende, der alle kom til gårde fik tilsvarende beløb i medgift, (Berte, Maren, Anne Kirstine).
I 1782 var den årlige landgilde (den afgift der skulle betales til Hindsgavl): 10 Rigsdaler, 1 Mark, 6 Skilling 2 kyllinger til Skt. Hans 1 læs tørv 1 læs gjærdsel (materialer til gærder) Derudover var der hoveripligt og ægtkørsel. Hoveripligten var: - Pløje, så og harve en td. Ld. forår og efterår - Køre gødning ud 2 dage med 1 vogn, 16 læs pr. dag til det sted på Hindsgavls hovedgårdsmark, hvor det forlanges - 14 gangdage ved en dygtig karl heraf 8 dage i hø- og kornhøst 6 dage hvad dag og til hvilket arbejde det forlanges Ægtkørslen var kørsel for Hindsgavls herskab og bestod i: - En lang tur 6 mils længde og 2 korte på 2 mils længde fra Hindsgavl og tilbage. - Køre 1 læs korn fra Kauslunde lade og til Hindsgavl, når det forlanges. - Slå et engmål hø i Tokkemade, vende og stakke det, samt køre det til Hindsgavl. - Levere 2 vogne og 4 folk til Aulby Mølledams rensning, når det bliver forlangt. - Køre 1 læs sorttorn og 1 læs hasselgjærdsel hvorhen i Hindsgavls lækker, det bliver anvist. Desuden skulle gården holdes i forsvarlig stand, dvs. løbende forbedringer skulle udføres. Fæstebonden måtte ikke leje agerjord eller eng ud, ikke sælge hø elle halm, og gødningen skulle anvendes på gårdens jorder. Alt dette og en del mere blev skrevet ind i fæstebrevet. I 1794 kom udskiftningen. Den var en del af de store landboreformer og havde været forberedt i lang tid. Der skulle ændres, så hver gård havde sin jord i et område omkring gården. Den 1. februar 1794 tilkendegav godsejeren på Hindsgavl, Christian Holger Adeler, at de 2 gårde (senere Karensminde og Christiansdal) skulle udflyttes. Den ene til fællesmarkens udkant (Christiansdal) og den anden til Ugeltved (Ulletved) mod Skærbæk (Karensminde). Der, hvor den sidstnævnte havde ligget inde i Staurby, skulle der være et hus med jord. Fra toften til den første blev der taget noget jord og lagt til det nye husmandssted. Igen blev jorden målt op. I alt blev 4 gårde flyttet uden for Staurby. De udflyttede gårde var matr. nr. 17 (flyttet til Ulletved som Karensminde), nr. 18 (flyttet til Skærbæk som Stensgård), nr. 19 (flyttet til Gongebjerg som Guldbjerggård) og nr. 20 (flyttet til Donhammer som Christiansdal. Resten af jorden blev udskiftet i en såkaldt stjerneform, og gårdene fik en eng- eller tørvelod og en skovlod. Nogle af dem fik nogle mærkelige skæve jordlodder, og man må sige, at stjerneudskiftningen set fra et praktisk landmandssynspunkt ikke er ret god. Bønderne fik lange transportafstande til deres marker. En del år senere var der da også andre gårde, der blev flyttet ud.
***** Om Karensminde i nyere tid Forfædrende gård Karensminde brændte i 1939
Gennem sommeren 1940 blev nybyggerkolonien opført, som Middelfart Venstreblad kaldte området. De nye ejendomme fik navne som: Strandholt, Solvang, Nyvang, Nygård, Højvang og Abildlund (+ 1 uden navn). Men tiden var ved at løbe fra de små steder. Der skulle en indtægt til ved siden af det lille landbrug for at få det til at løbe rundt for en familie. Efterhånden bredte Middelfart sig ud over arealet, og de små steder blev brudt ned eller bygget stærkt om. Rækkehusbyggeriet "Udsigten" fra 1970 ligger også på Karensmindes tidligere jorder.
***** |
